Skriftlig eksamen - censurerfaringer

I år har jeg været skriftlig censor udelukkende på opgavebesvarelser fra netforsøget (A-niveau).
På netforsøget har eleverne to timer uden hjælpemidler (dog med formelsamling) efterfulgt af 3 timer med hjælpemidler. I delen med hjælpemidler stilles 3-5 spørgsmål i et forberedelsesmateriale, som eleverne modtager op til 3 uger før eksamen. Der skal så afsættes 6 klokketimer af matematiktimerne til elevernes arbejde med materialet. Lærerne må ikke undervise i materialet, men skal hjælpe eleverne, hvis de løber ind i problemer. Du kan finde de tidligere års forberedelsesmaterialer (fint som supplerende stof) samt eksamenssæt her - link.
I år handlede forberedelsesmaterialet om sfærisk geometri.
Jeg lærer altid en del af at rette en masse opgaver af samme type. Der er en del fejltyper som går igen og igen og igen og ... Nogle fejl skyldes selvfølgelig at opgaven er svær, men ofte undres jeg noget over elevernes svar. Det giver mig en fornemmelse af, hvilke elementer jeg skal lægge ekstra vægt på.
Jeg har en 3g-klasse til næste år og her er listen over ting, jeg vil arbejde ihærdigt på, at eleverne får styr på:
1) Overspring ikke mellemregninger - det går galt
2) Karakteristika ved de forskellige funktionstyper, så de kan genkendes og beskrives
3) Monotoniundersøgelse i hånden! Man behøver ikke kunne udregne hældning i bestemte punkter. Det er nok at bestemme fortegnet.
4) Foretag kun en udregning ad gangen, når der reduceres - og husk at beholde parenteser indtil udregningen med at hæve parentes udføres
5) Tegn de to ensvinklede trekanter ved siden af hinanden, så de ligger på samme måde
6) Funktionsværdier for specielle funktioner: ln(e), ln(1), log(1), log(100). e⁰, ...
7) Betydningen af konstanterne a og b i standardfunktioner skal beskrives i relation til opgavens praktiske indhold.
8) Nulreglen og at sætte værdi uden for parentes.

De svage elever skal være bedre til at dokumentere, hvad de gør. Mit generelle indtryk at de opgaver, de svage elever kan løse, sjældent indeholder nok ledsagende kommentarer, og det koster dyrebare point.

Min kommende 3g-klasse har til årsprøven i år prøvet eksamensformen for netforsøget, og deres tilbagemeldinger har været overvejende positive. Så det ender nok med, at vi vælger den eksamensform.
Hvis det bliver tilfældet, så skal vi træne en masse i brugen af formelsamlingen. Jeg var meget forundret over, hvor lidt eleverne havde anvendt formelsamlingen - f.eks. til at få differentieret eller integreret korrekt.

Ferietid

Så blev det ferietid...
Der er brug for at få ladet batterierne op og måske også behov for lidt tid til at tænke lidt over næste års undervisning. Hvad kan gøres bedre end i år?
Mine erfaringer som skriftlig censor og fra mine egne elevers resultater fra de skriftlige matematikeksamener har endnu en gang fået mig til at spekulere over, hvordan jeg gør eleverne endnu bedre til at tænke og forstå matematik.
Det var noget overraskende, at når de skriftlige opgaver har en lille variation i forhold til "standardopgaver", så volder det eleverne problemer.
Det er rigtig godt, at opgavekommissionen stiller "skæve opgaver", så skabelonbesvarelser ikke bliver så brugbare, men så skal der skæres i mængden af svære spørgsmål. Det tager tid for eleverne at afkode anderledes spørgsmål og den tid mener jeg ikke, eleverne i tilstrækkelig omfang har haft til rådighed ved dette års skriftlige eksamen.
Ikke nok med at man skal tænke over selve opgaven og mulige løsningsmetoder - man skal også gøre det hurtigt.
Hvordan lærer vi eleverne det?
Det vil jeg nok tænke noget over i løbet af sommerferien.
God ferie

Mundtlig årsprøve i matematik

Min 1g-klasse (A-niveau) skal til mundtlig årsprøve i matematik.
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at træne elevernes evne til at læse matematik, til at arbejde selvstændigt med matematik og så selvfølgelig at fremlægge matematik. Og så skal eleverne gerne have en god oplevelse med årsprøven.
Jeg lader eleverne være sammen i par. Det styrker efter min mening både elevernes motivation og så er det godt at have nogen at udveksle ideer med. Fremlæggelsen foregår derfor også i par.
I stedet for en traditionel årsprøve, skal eleverne arbejde med et nyt matematiske emne. Vi har ikke gennemgået potensfunktioner endnu, så det bliver emnet.
Jeg har i forskellige matematikbøger fundet deres præsentation af potensfunktioner. Eleverne skal ud fra disse materialer selv vælge det stof, de vil gennemgå under eksaminationen.
Ud over den teoretiske præsentation, skal der også inddrages en anvendelse af potensfunktioner. Eleverne får udleveret en række eksempler, hvorfra de selv skal udvælge et. Eksemplerne handler om:
Vindmøllers effekt, Foucaults pendul, effekt ved cykling, sammenhæng mellem antal rygere og på pris på cigaretter, sammenhæng mellem dyrs vægt og overfladeareal, sammenhæng mellem vanddybde og hastighed på tsunami samt Cobb-Douglas funktionen (økonomisk model).
Jeg ved selvfølgelig godt, det er svært for eleverne at arbejde selvstændigt med nyt stof. Derfor har klassen en tvungen arbejdsdag på skolen to dage før selve årsprøven. Jeg vil være på skolen hele dagen for at hjælpe eleverne. Desuden har jeg stillet som krav, at jeg i løbet af dagen skal godkende alle pars disposition for fremlæggelsen.
Jeg har tidligere haft gode erfaringer med denne model for mundtlig eksamen, så jeg håber det også bliver en succes denne gang. Specielt arbejdsdagen på skolen, har eleverne været glade for. Både fordi jeg er i nærheden til at hjælpe, men også det at hele klassen arbejder om et fælles projekt, hvor man hjælper hinanden med at lære mest muligt.
Eleverne har altid taget denne form for årsprøve seriøst, og det er meget vigtigt for, at årsprøven ikke bliver spild af tid. Det at eleverne er sammen i par, tror jeg styrker seriøsiteten, og så betyder det nok også noget, at jeg kraftigt signalerer, at dette emne er relevant til eksamen og ikke gennemgås på et senere tidspunkt.
I forbindelse med selve eksaminationen er det desuden et krav at alle overværer én anden gruppes fremlæggelse. Det er vigtigt at se andres gennemgang både mht. form og indhold.

Repetition til skiftlig eksamen - hvem hjælper det?

Vi er sikkert alle i gang med at repetere på vores afsluttende hold. men hvordan foregår vores repetition?
Min repetition i relation til skriftlig eksamen handler meget om at tale om og træne de typiske opgavetyper, der optræder til eksamen med og uden hjælpemidler. Og det sker oftest på et lidt mere overordnet plan.
Så var det lige jeg kom til at tænke over, hvilken type elever denne form for repetition henvender sig til. Jeg tror, at elever som i forvejen har et nogenlunde solidt matematiskkendskab vil have et fint udbytte af en sådan repetition. Men jeg er desværre bange for, at de gode elever vil finde denne repetition kedelig og unødvendig, og samtidig er jeg bange for at en sådan repetition foregår henover hovedet på de svage elever.
Vi er nødt til at tilrette lægge repetitionen, så alle elevgrupper tilgodeses.
Den overordnede strukturering af mulige spørgsmålstyper kommer alle elever til gode, men det er vigtigt, at de mindre stærke matematikelever også får en ekstra konkret behandling af struktureringen. Det er ikke nok med en mere overordnet snak om opgavetyper. Heldigvis har vi på min skole mulighed for at få ekstra timer til svage matematikelever. Jeg har derfor fået bevilliget ekstra timer til mine svage elever. Disse timer skal bruges netop på at konkretisere de ting, jeg har diskuteret med hele klassen i matematiktimerne. Disse ekstra timer håber jeg på, vil hjælpe de svage elever så meget på vej, at de ikke dumper.
Omvendt skal vi også tage hensyn til de gode elever. De vil typisk mene, at meget af repetitionen er spild af tid, da de har styr på standardopgaver. Det er derfor vigtigt at udfordre de gode elever med de mere utraditionelle opgaver. Så lad dem regne på de sidste opgaver i udvalgte sæt, hvor der jo normalt stilles lidt ekstra krav.
Så mit budskab er:
HUSK der er forskel på eleverne også i repetitionsfasen. Sørg for at tilrettelægge repetitionen, så alle elevtyper får noget ud af repetitionen.

Eksamenstræning - delen uden hjælpemidler

Med mit 3g-hold har vi i den seneste tid startet hvert modul med at tale om prøven uden hjælpemidler i relation til et givet emne.
Eleverne brainstormer på centrale formler og mulige spørgsmålstyper. Hvis jeg finder det nødvendigt, regner vi også enkelte opgaver.
Det er mit indtryk, at eleverne er glade for at få diskuteret mulige spørgsmål - det afdramatiserer lidt prøven uden hjælpemidler.
Nogle elever er noget forskrækkede over alle de formler det forventes, de kan huske uden ad. Jeg fokuserer på, at eleverne ikke nødvendigvis skal huske alle formlerne på "formelsprog". Ofte er det nok at kunne metoden. Der er f.eks. ingen grund til at huske formlen for differentiation/integration af sammensatte funktoner - det er nok, at man ved, hvordan man skal gøre.
Ligeledes er nogle formler slet ikke nødvendige. Der er f.eks. ingen grund til at huske tangentligningen, når man ved, hvordan forskrift for en linje bestemmes. Og hvorfor huske toppunktsformlen, når toppunkt kan bestemmes ved hjælp af differentiation.
Her kort tid før eksamen tror jeg, det vigtigste er, at eleverne får trænet en masse opgaver, og at de får struktur på mulige opgavetyper (se evt. "Forberedelse til skriftlig eksamen - fra skolestart"). Jeg sætter desuden min lid til, at eleverne nu er helt med på, hvordan man "overholder" reglerne for korrekt løsning af eksamensopgaver (de 5 pinde - se evt. "Skriftlig eksamen - opgaveregning"). Derfor har jeg besluttet at omlægge elevtiden for de sidste par afleveringer, så vi har nogle ekstra timer, hvor vi kan fokusere på udvalgte dele af det skriftlige pensum.
Vi har en sådan time i dag, hvor fokus netop er delen uden hjælpemidler. Jeg har taget et print af delen uden hjælpemidler fra alle eksamenssæt siden 2008. Planen er nu at eleverne i par skal arbejde med disse opgaver. I første omgang skal opgaverne sorteres i emner (alle medbringer saks).
Samtidig har jeg oprettet et fælles dokument (Office 365), som alle kan skrive i. Her er det meningen at spørgsmålstyperne hørende til de enkelte opgavetyper indskrives. Til hver type spørgsmål angives det desuden få stikord til, hvordan opgaver af denne type løses, samt hvor man kan finde en opgave omhandlende spørgsmålet. Dermed får eleverne et godt dokument, de kan bruge, når de hjemme skal forbedrede sig til delen uden hjælpemidler til den skriftlige eksamen.

Samtaledelen ved den mundtlige eksamen

Jeg har en 3g-klasse, der jo kan komme til mundtlig eksamen i matematik. Ud over grundigt at overveje konstruktionen af spørgsmålene, så de passer til alle elevernes niveauer, har jeg også tænkt en del over, hvordan jeg bedst forbereder eleverne til samtaledelen under den mundtlige eksamen. Den skal jo i følge læreplanen fylde en betydelig del. Min melding til eleverne, at de skal forberede sig på, at de har ca. 15 minutter til deres fremlæggelse, mens resten af tiden skal være en dialog mellem mig (og censor). Nøjagtig som de kender fra AT-eksamen.
Men hvordan rustes eleverne til samtaledelen , og hvordan kan de forberede sig på den?
En måde kunne være at udarbejde bilag til de enkelte spørgsmål, som eleverne så skal kommentere. Inden for differentialligningerne kunne et sådant bilag f.eks. være en plot af linjeelementer:

Her får eleven så mulighed for at tale om linjeelementer, løsningsfunktioner, løsningsintervaller, ... Jeg overvejer at medbringe sådanne eksempler til eksaminationen, hvis eleverne ender med at skulle op i mundtlig matematik. Jeg vil selvfølgelig aftale det med eleverne, men der er så vidt jeg kan se ikke noget i læreplanen, der forhindrer inddragelse af bilag under eksaminationen. Den metode er også allerede benyttet ved den mundtlige eksamen i fysik. Bilaget skal først udleveres under selv eksaminationen, og har blot som formål at støtte samtaledelen.

Brug af bilag er jo ikke så meget anderledes end, at vi tegner figurer på tavlen. Det er dog muligt at benytte bilag, som ikke er helt så nemme lige at tegne på en tavle - f.eks. ovenstående plot med linjeelementer.

Men under alle omstændigheder vil jeg lave sådanne figurer, når stoffet repeteres og eleverne laver dispositioner mm til eksamensspørgsmålene. Jeg vil lade eleverne holde små oplæg for hinanden knyttet til bilagene. På den måde får de også trænet deres mundtlige formuleringsevne.

En anden mulighed er at lade eleverne lave en lille opsamlingsrapport, hvor eleverne kommer gennem emnets centrale dele. Vi er ved at afslutte emnet binomialfordeling og binomialtest. Der har været en række begreber mm i spil, så jeg har lavet en lille opsamling i form af to opgaver. Den første opgave handler om salg af flysæder og er temmelig styret, mens den anden opgave (meningsmåling i forbindelse med valg) er lidt mere åben formuleret.

Jeg vil gerne tydeliggøre for eleverne, at stikprøvens størrelser har en betydning for resultaterne og konklusionerne, så eleverne inddeles i 4 grupper med forskellige stikprøvestørrelser. Til sidst dannes matrixgrupper, som skal undersøge forskelle i relation til stikprøvens størrelse.

Dokumentet med opgaverne er skrevet i Maple, men ser her i en pdf-version (Link).



Eksamensopgaver - anderledes aflevering

Når eksamen nærmer sig, regner vores hold typisk rigtig mange eksamensopgaver. Jeg tror godt, vi kan få mere ud af elevtiden ved ikke kun at bede eleverne regne en masse eksamensopgaver, som de skal kunne ved den skriftlige eksemen.
Nedenfor er lidt forskellige ideer til, hvordan man kan arbejde lidt anderledes med f.eks. eksamensopgaver (nogle af ideerne har jeg beskrevet tidligere) :
1) Fokus på kommentarer i besvarelsen
Jeg har regnet alle opgaver. Elevernes opgave er nu at skrive de ledsagende kommentarer, så besvarelsen opfylder de "5 pinde" til layout.
En lille sidegevinst er, at jeg f.eks. kan vise eleverne smarte løsningsmetoder i matematikprogrammet.
2) Fokus på udregninger
Jeg har skrevet de ledsagende kommentarer og eleverne skal så udfylde med beregninger. Alternativt kan man bede eleverne alene fokusere på beregninger, så de ikke behøver bruge så meget tid på skrivning af tekst.
3) Specielt fokus i besvarelsen
Jeg angiver en række fokuspunkter, som eleverne skal væres specielt opmærksomme på i besvarelse. Det kunne f.eks. være at medtage ledsagende grafer og at markere beregnede løsninger på grafen. Eller det kunne være at der skal opstilles og argumenteres for ligninger, inden der indsættes i solve.
Man kunne også bede eleverne selv finde 5 fokuspunkter fra feedback, de har fået i tidligere hjemmeopgaver.
Bed altid eleverne angive fokuspunkterne i starten af deres besvarelse. Det skærper forhåbentlig deres opmærksomhed på punkterne.
4) Fokus på metoden
I stedet for at regne alle opgaver i et eksamenssæt, så kunne man i nogle af opgaverne bede eleverne forklare den metode, der skal benyttes til at løse opgaven.
5) Flere om et eksamenssæt
Lad eleverne være sammen 2 og 2 om at regne et eksamenssæt. I et modul med omlagt undervisning gennemgår eleverne i par alle opgaver og nedskriver metoder. Herefter uddeler eleverne opgaverne og regner individuelt.
Lige før aflevering (f.eks. i en matematiktime) får parrene tid til at sammensætte deres besvarelse og til at gennemgå hele besvarelsen, så begge synes hele besvarelsen er tilfredsstillende.
Alternativt kan eleverne indledningsvis blot fordele opgaverne som de hver i sær skal regne. Der er så afsat et modul med omlagt skriftlighed lige inden aflevering, hvor eleverne finpudser den samlede besvarelse. Det er vigtigt her, at eleverne bruger tid på at gennemgå alle opgaveløsninger.
6) Hele klassen indleder i fællesskab
Alle elever i klassen har et blankt stykke papir og en blyant.
Første spørgsmål i hjemmeopgaven vises på storskærm og eleverne har nu 1 minut til at nedskrive ideer/løsningsmetode til spørgsmålet.
Efter 1 minut rækkes papir til sidemanden og alle har nu 1 minut til at kommentere 2. spørgsmål.
Processen fortsætter gennem hele opgavesættet.
Dermed får alle stikord, der kan bruges ved løsning af hjemmeopgaven.
Det er nok de svageste elever, som får mest ud af stikordene, men de gode elever får fin træning i hurtigt at spotte løsningmetoder.
7) Fokus på tjek af løsninger
Find en gammel hjemmeopgave frem - evt. den eleverne lige har fået tilbage. Elevernes skal nu finde på måder at tjekke resultaterne på.

Forberedelse til skriftlig eksamen - fra skolestart

Som matematiklærere har vi et godt kendskab til opgavetyper, der sædvanligvis stilles til de skriftlige eksamener. Men den viden har eleverne ikke.
I år vil jeg derfor, når jeg giver mine 3g-ere hjemmeopgaver for, markere de opgaver, som er specielt relevante i relation til den skriftlige eksamen. Jeg angiver desuden det relevante emne opgaven hører til.
Jeg har derudover bedt eleverne om at oprette et Maple-dokument, hvor de skal samle deres disse opgaver i relation til de enkelte emner. Det er nemt i Maple, når sektioner benyttes.
Det bliver elevernes eget ansvar at opdatere dokumentet og jeg har ikke tænkt mig at kontrollere dokumentet. Opgaven skal først placeres i Maple-dokumentet, når de har fået mine rettelser retur.
Her i starten vil jeg  give eleverne lidt elevtid til at indarbejde mine kommentarer til deres besvarelse, så eventuelle fejl er fjernet inden opgaven lægges ind i Maple-dokumentet.
Det er vigtigt, at det er elevernes egne besvarelser, som placeres i Maple-dokumentet. Jeg vil under ingen omstændigheder udlevere skabeloner, der kan benyttes til løsning af opgaverne.
I dokumentet vil vi kun placere opgaver, der er relevante for delen med hjælpemidler. Det er ved denne del af eksamen, at et sådant dokument kan hjælpe eleverne.
Ideen er selvfølgelig også, at eleverne selv tilføjer opgaver/gode råd/... til deres dokument. Det skal være deres personlige dokument, som kan hjælpe dem ved den skriftlige eksamen.

Mundtlig eksamen - kan det gøres bedre ?

Diskussionen om vores mundtlige eksamen i matematik på rimelig vis afspejler undervisningen dukker jævnligt op.
Vi skal i undervisningen træne elevernes problemløsningskompetence, men ved eksamen (skriftlig såvel som mundtlig) har denne kompetence en meget lille plads. Det synes jeg er synd.
Ved mundtlig eksamen i fysik (B- og A-niveau) haves en model, hvor eleverne først i grupper udfører eksperimenter (ca. 5 grupper arbejder samtidig), mens lærer og censor går rundt mellem grupperne og hører om deres eksperiment. Efterfølgende er eleverne til en traditionel individuel mundtlig eksamen.
Kan vi gøre noget lignende i matematik?
Jeg havde besluttet mig for at lade mine 3g'ere afprøve modellen med pararbejde omkring et projekt som deres første hjemmeopgave.
Jeg inddelte eleverne i to hold, hvor eleverne skulle danne grupper på 2 personer. Jeg havde så omlagt dele af den skriftlige opgave, således at hvert hold skulle være 90 min på skolen sammen med mig.
Som forberedelse til det omlagte modul skulle eleverne læse opgaveformuleringen igennem og tænke lidt over løsningsmetoder. Det var forbudt at starte på selve løsningen.
Opgaven gik ud på at designe et dige, hvor der var en nogle forskellige design krav. Det betød, at eleverne kom rundt om lineære funktioner, parabler, differentialregning samt integralregning.

Opgaven har jeg "hugget" fra en kollega - tak for ideen. Det ser således ud (Link).
I de 90 minutter var det planen, at eleverne i par arbejdede med opgaven, som skulle afleveres. Der var sat tid af til at få skrevet teksten ordentlig efterfølgende. Der skulle fokuseres på opgaveløsningerne i de 90 minutter.
De 90 minutter gik rigtig godt og jeg fik snakket en masse matematik med eleverne. I og med at mange emner kommer i spil i opgaven, så havde jeg også mulighed for at tale med de enkelte elever på deres niveau. Måske manglede der lidt ekstra udfordringer til de gode elever.
Det er selvfølgelig en balancegang, hvor meget man skal hjælpe eleverne, hvis det er i en eksamenssituation, men med små vink var det muligt også at få de svagere elever gennem opgaven. Specielt bestemmelsen af parablens konstanter drillede. Vi har nu heller ikke brugt megen tid på løsning af flere ligninger med flere ubekendte.
Jeg fik nok hjulpet mere end man bør gøre i en eksamenssituation, men nu var det første gang med en sådan "eksamen" for både mig og mine elever.
Jeg spurgte eleverne på første hold, om de kunne forestille sig en sådan eksamensform. Det var de meget positive over - de syntes det var sjovt at arbejde mere praktisk med matematikken. Så man også kan se det kan bruges til noget.
Jeg er ret sikker på, at jeg vil prøve denne form for aflevering flere gange i løbet af skoleåret. Det kræver blot at man finder nogle gode tværfaglige projekter.
I morgen møder hold 2 :-).

Skriftig eksamen - opgaveretning

Så blev det tid til censur af skriftlige opgaver. Når jeg censurerer disse opgaver, får det mig altid til at tænke over, om jeg har forberedt mine elever godt nok til den skriftlige eksamen.
Jeg undrer mig ofte over de besvarelser, jeg modtager. Kunne vi som lærere have forberedt eleverne bedre til den skriftlige eksamen.
Jeg ser rigtig mange opgaver hvor formalia ikke er i orden og det koster eleverne mange point. Bliver eleverne trænet nok i "de 5 pinde"?

Jeg har tidligere skrevet om, hvordan jeg træner og evaluerer disse pinde, når eleverne afleverer opgaver i løbet af skoleåret (Link til Trafiklys ved hjemmeopgaver).
En anden ting der slår mig, når jeg censurerer, er mange elevers manglende overordnet matematisk viden. I dette års HF B sæt er der i delen uden hjælpemidler en graf med en funktion, som tydeligvis ikke er lineær. Alligevel er der foruroligende mange elever, som parrer grafen med den lineære forskrift, der er angivet i opgaveteksten.
Hvad er det som går galt her?
Måske bruger vi for meget energi på at regne opgaver i stedet for at arbejde med matematik. Jeg vil i hvert fald forsøge at inddrage mere "overordnet" matematik i min undervisning.
Vi skal efter min mening have eleverne til at tale matematik i langt højere grad - også omkring noget som traditionelt opfattes som skriftligt pensum. På den måde tror jeg eleverne får en større overordnet matematisk forståelse, og det er jeg sikker på vil hjælpe til den skriftlige eksamen.
Jeg vil til næste år fokusere væsentlig mere på "overordnet matematik", som f.eks. karakteristika ved funktioner, hvad betyder...? men også at træne eleverne i at se mere teoretiske sammenhænge.
Traditionelt er vi meget fokuseret på detaljer i forbindelse med bevisførelse. Dermed er der fare for at eleverne mister overblikket over strukturen i beviset. En fokus på bevisernes mere overordnede struktur sammen med detaljerne selvfølgelig, tror jeg også, kan være med til at styrke elevernes overordnede matematikviden.
Nå - jeg må vist hellere tilbage til opgaveretningen.

Forberedelse til mundtlig eksamen

De sidste par gange, hvor jeg har afsluttet matematikhold, har holdet i fællesskab lavet en hjemmeside med ideer til dispositioner til de enkelte eksamensspørgsmål. Dermed har alle i klasse adgang til forslagene til disponering af de enkelte eksamensspørgsmål.
Typisk vil eleverne blive inddelt i hold på 2-3 personer, som så skal arbejde med et givet spørgsmål. På hjemmesiden skal hvert hold indtaste:
- Pensum: Hvor er det relevante materiale?
- Indledning: Hvad kan en god indledning indeholder?
- Beviserne: Hvilke skal med og hvilke kan inddrages? Og hvor findes beviserne?
- Evt. perspektivering:
- Hvad kan den generelle samtale i den sidste del af eksaminationen handle om?
Derudover opfordres eleverne til at "vedlægge" dokumenter, videoer og andre relevante materialer til hvert emne.
Hjemmesiden laves i Google Sites, hvor vi i tidligere har oprettet fagspecifikke hjemmesider, så eleverne er allerede fortrolige med mediet.
Jeg laver skabelonen til hjemmesiden, som blot består af et menupunkt til hvert spørgsmål.
Hjemmesiden for mine 3g'ere ser således ud: