søndag den 28. september 2014

Formidling af matematik

For at eleverne ikke skal køre træt i den samme type skriftlige opgaver uge efter uge, kan formidlingsopgaver være en god afveksling.
Lad f.eks. eleverne skrive en artikel om et gennemgået emne, hvor målgruppen er personer, der ikke kender til emnet.
Prøv evt. at få dansklæreren til også at være med. I dansk skal eleverne bl.a. arbejde med formidling og artikelskrivning.
Mine 3g-ere har netop afleveret en sådan formidlingsopgave. Sammen med dansklæreren bad vi eleverne skrive en artikel til Illustreret Videnskab, som skulle omhandle et matematisk emne, de tidligere havde fået gennemgået. Det var et krav at en praktisk anvendelse af det matematiske emne skulle indgå og at der skulle være en faktaboks med et relevant bevis.
Vi ville i lille skala demonstrere for eleverne, hvordan man kan skrive SRP i fagene matematik og dansk.
I stedet for at vælge blandt gennemgåede emner kan eleverne også udfordre med selv at skulle sætte sig ind i et lille emne. Evt. kan eleverne beskæftige sig med en række forskellige emner. Dermed kan målgruppens være klassekammerater, der ikke kender emnet.
Ideer til sådanne emner kunne være:
     Gyldne snit, Fibonaccital, uendelighed, tallet Pi, vektorfunktioner, komplekse tal, ...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar