onsdag den 1. juli 2015

Ferietid

Så blev det ferietid...
Der er brug for at få ladet batterierne op og måske også behov for lidt tid til at tænke lidt over næste års undervisning. Hvad kan gøres bedre end i år?
Mine erfaringer som skriftlig censor og fra mine egne elevers resultater fra de skriftlige matematikeksamener har endnu en gang fået mig til at spekulere over, hvordan jeg gør eleverne endnu bedre til at tænke og forstå matematik.
Det var noget overraskende, at når de skriftlige opgaver har en lille variation i forhold til "standardopgaver", så volder det eleverne problemer.
Det er rigtig godt, at opgavekommissionen stiller "skæve opgaver", så skabelonbesvarelser ikke bliver så brugbare, men så skal der skæres i mængden af svære spørgsmål. Det tager tid for eleverne at afkode anderledes spørgsmål og den tid mener jeg ikke, eleverne i tilstrækkelig omfang har haft til rådighed ved dette års skriftlige eksamen.
Ikke nok med at man skal tænke over selve opgaven og mulige løsningsmetoder - man skal også gøre det hurtigt.
Hvordan lærer vi eleverne det?
Det vil jeg nok tænke noget over i løbet af sommerferien.
God ferie