mandag den 17. februar 2014

Vektorer opstart

Jeg prøvede for første gang sidste år at gennemgå plangeometrien i 2g. Det havde jeg gode erfaringer med, så det vil jeg gentage med min 2g i år.
Det indledende om vektorer er jo mest en forståelse for begrebet vektorer samt hvordan man kan regne med disse - både algebraisk og geometrisk.
Jeg foretrækker, at eleverne selv arbejder med stoffet, så de forhåbentlig selv kan erkende karakteristika ved vektorer.
Eleverne arbejder i par med en række eksperimenterende opgaver, som løses ved hjælp af Geogebra. Det er vigtigt, at elevernes fokus er på matematik. De skal således nedskrive deres erkendelser, så disse senere kan udveksles og diskuteres. Det er vigtigt at elevernes konklusioner bruger forskellige repræsentationer: grafisk, algebraisk og de opfordres desuden til at komme med bud på gyldige formler.
Jeg udleverer følgende to dokumenter til eleverne:
1) Introduktion til vektorer (Link)
2) Introduktion til skalarprodukt (Link)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar