Så nærmer hverdagen sig så småt. Som sædvanlig her op mod skolestart er mit hoved fyldt med tanker om, hvordan jeg vil tilrette undervisningen i dette skoleår. I første omgang selvfølgelig hvordan skoleåret skal indledes. Specielt når jeg skal starte med en ny klasse, er starten vigtigt.
Hvordan får jeg hurtigst muligt "lært" nye klasser, at (min) matematik handler om:
- at (sam-)arbejde
- at være åben
- at eksperimentere
- at søge hjælp
- at være aktivt deltagende i timerne
- ikke at give op
- at lave sine lektier
...
Som det fremgår af tidligere indlæg, er mit store mantra, at eleverne skal kommunikere matematik mest muligt. Derfor går mine overvejelser i planlægningen i høj grad på, hvordan jeg får aktiveret eleverne, så kommunikation kommer i centrum.
Jeg har i ferien læst artiklerne knyttet til Sveriges store efteruddannelsesløft af matematiklærere (Link - eller mit indlæg Matematiklyftet). I en af artiklerne angives det, at vi som matematiklærere har været alt for fokuseret på hvordan - altså hvordan løser vi f.eks. en opgave af given type. Artiklens forfattere opfordrer til, at der bruges meget mere tid på hvorfor. Dermed kommer argumentation meget mere i spil.
Min erfaring er, at vi bruger hvorfor rigtig meget i forbindelse med bevisførelse og argumentationstræning. Men hvorfor kan også bruges ved opgaveregning. hvorfor bruger du denne formel? Hvorfor bruger du denne metode? Hvorfor er f'(4) = 2? Ved at tvinge eleverne til at argumentere vil deres matematiske forståelse blive yderligere udfordret, så f.eks. opgaveregning ikke blot bliver at følge en opskrift.
Så i år vil jeg i endnu højere grad i matematikundervisningen bruge hvorfor.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar