torsdag den 10. marts 2016

Eksperimenter i Maple

Normalt foretrækker jeg at eksperimentere i matematikprogrammet Geogebra, selvom jeg også anvender Maple. Jeg synes ikke Maple er god nok til at understøtte eksperimenter og specielt ikke den grafiske del.
Maple har dog nogle elementer, som kan benyttes til eksperimenter. Et af disse elementer er Explore:
Jeg har netop arbejdet med logaritmer i min 1g-klasse, hvor vi undersøgte de forskellige logaritmer. Eleverne undersøgte bl.a.. forskelle og ligheder på graferne.
I Maple indtastes logaritmen med grundtallet b som logb(x).
Jeg ville undersøge betydningen af grafen, når grundtallet ændres, så jeg indtaster følgende plot-kommando:
Hvis jeg nu højreklikker på kommandoen og vælger Explore, får jeg mulighed for at vælge parameteren b som skyder, hvor jeg også kan indstille området skyderen løber imellem. Når det er gjort får jeg følgende billede, hvor jeg kan trække i skyderne nederst i vinduet:
Jeg synes stadig ikke, det er lige så illustrativt, som når jeg bruger skyder i Geogebra, men det er muligt. Og desværre er der også lidt uhensigtsmæssigheder:
1) Man kan ikke definere funktionen først og så blot angive funktionsnavnet i plot-kommandoen.
2) Man skal huske at sætte begrænsninger på vinduet for ellers ændres vinduets akser, når der trækkes i skyderen.
3) Ved genberegning glemmer Maple at det var kommandoen Explore, som var anvendt.

4 kommentarer:

  1. Super tip, tak for det.
    Jeg legede lidt med det, og fandt at man også kan tegne den sammen med den tilhørende eksponentialfunktion. Jeg kan ikke tilføje billede, men jeg skriver [e^b,logb(x),x] som plot (jeg kopierer det røde b, ved ikke hvordan man ellers får fat i det).


    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jes
      Først - tak for mange gode tips

      Hvis du anvender kommandoen log(a,x) i GeoGebra vil du få muligheden for at oprette en skyder. (Ved ikke helt om det var det du tænkte på.)

      Venligst Jesper

      Slet
    2. Hej Baagaard
      Ja - man kan sagtens bruge flere funktioner i Explore.
      Kan du ikke blot skrive b fra tastaturet, hvis jeg ellers forstår dig korrekt.
      Mvh.
      Jes

      Slet
    3. Hej Jesper
      Ja det var netop sådan jeg ville lave den tilsvarende øvelse i Geogebra. Og det er unægtelig noget simplere.
      Men nu arbejdede eleverne i Maple, så derfor valgte jeg at benytte Explore.
      Mvh.
      Jes

      Slet