tirsdag den 11. marts 2014

Diskussion som del af lektie

I 2g. var det efter projekt om skalarprodukt tid til at få introduceret enhedsvektor og tværvektor.
Jeg havde som lektie bedt eleverne om at komme med bud på koordinaterne på disse to vektorer. Som hjælp fik de udleveret det vedhæftede arbejdsark (link).
Det var vigtigt at eleverne selv prøvede at bestemme formlerne men også at de kunne opstille hvilke egenskaber deres bud på koordinater skulle opfylde. I den efterfølgende time undersøgte (beviste) eleverne i grupper, om gættene var korrekte. Det gav nogle gode diskussioner, og jeg tror desuden eleverne fik en bedre fornemmelse for karakteristika ved tværvektor og enhedsvektor.
Som et forsøg havde jeg oprettet to hjemmesider (til enhedsvektor henholdsvis tværvektor) på todaysmeet.com hvor jeg opfordrede eleverne til at udveksle deres ideer mens de forberedte sig. Det resulterede i en del sjove ideer. Jeg blandede mig også lidt i diskussionen.
Ideen var igen at få eleverne til at lave deres lektier. Jeg havde ikke stillet krav om at man skulle skrive noget på hjemmesiderne, men jeg opfordrede eleverne til at skrive deres tanker ned.
Todaysmeet er en simpel hjemmeside, hvor man nemt kan oprette samtaler. Deltagerne i samtalerne skal blot have linket af vide og så kan alle skrive. Beskederne skal være korte - højest 140 tegn.
Et eksempel:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar